Af Søren Krarup, Tidehverv, maj, 2006, s.82.

To biskopper fra den danske folkekirke på indsmigringsbesøg i den fornærmede muslimske verden, iført et lilla skjortebryst, der også smukt dækkede de biskoppelige maver - det er blevet billedet af den danske folkekirke i nutiden. På trods af, at den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke. På trods af, at kristendommen og islam forkynder modsatte sandheder, således at hvad der er sandheden for islam, er løgn for os kristne. Hvad er Kristus for islam? En underordnet, perifer profet. Mens han for et kristent menneske er Guds søn og vor eneste frelser.

Man skulle ikke synes, der er så meget at tale om. Men på trods af dette enkle faktum er netop begrebet "dialog" blevet tidens modeord, hvor især kristenheden ustandseligt søger "dialog" med islam for at gøre sig "forstået" - og blive tilgivet. Dialog betyder samtale, og samtalen mellem kristendom og islam består naturligvis i at bestemme og præcisere forskellen. Men nej, således vil den biskoppelige del af folkekirken ikke opfatte dialogen, for disse lillaklædte personer gør dialog til en samtale, hvor man deles om sandheden. At sige et enfoldigt nej er så gyseligt intolerant ifølge de lilla maver. Biskopperne Karsten Nissen og Steen Skovsgaard er anderledes fremkommelige over for den fornærmede muslimske verden og fører sig frem som diplomatiske prælater á la Romerkirken. Derfor er den lilla farve også så naturlig. Moden breder sig i bispekredse og siges at have bredt sig til Nørregade i København.

Disse lilla maver er manifestationen af danske biskoppers kapitulation over for islam og forræderi af evangeliet. En luthersk biskop har andet embede end at være diplomat. En dansk biskop skal stå fast på budskabet om "Jesus Kristus og det som korsfæstet". Dette ord er dialogens indhold. For at forkynde denne samtale indgår de i samtale med islam.

Og man behøver ikke at klæde sig i lilla for at gøre det.