PDF Udskriv Email

Monica PapazuSignalement af Danmark og dansk åndsliv
af Monica Papazu.

71 sider, 100 kr. (+porto). Bestil bogen: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Ingen tørster mere efter frihed end den, der har drukket dybt nok af ufrihedens bæger. Med denne længsel efter frihed kom bogens forfatter til Danmark i 1980; men hun fandt endnu mindre åndsfrihed end i sit gamle kommunistland.

Det er denne historie, der her fortælles, idet Monica Papazu tegner et samlet billede af kraftlinierne og den åndelige konflikt, der karakteriserer dansk kultur.

For den kulturrevolution (bruddet med traditionen, ophævelsen af kontinuiteten, livets politisering), som østlandene blev tvunget til at gennemgå under kommunismen, blev også en virkelighed i Danmark. En utopismens og tomhedens ånd gør sig gældende fra Georg Brandes til studenteroprøret og det hele kulturradikale projekt. Men over for den, adskilt ved en afgrund, står den sande kultur med dets værker og dets åndspersonligheder (fra Søren Kierkegaard til Martin A. Hansen).

Kultur er ikke en flugt ind i den tomhed, der foregøgler, at alt kan laves om, dekonstrueres efter forgodtbefindende. Den er derimod at påtage sig menneskets vilkår. Den er en åndens gerning, hvorved menneskets standser sin flugt, kaster anker og finder fodfæste i det, der er. Kulturen er virkelighedens ånd.

Kulturen er på livets side - og ikke på dødens (glemselens) side. Den er en uafbrudt gerning fra slægt til slægt, som giver den enkelte, der kommer til verden, et sted, som han kan kalde sit, et i sandhed menneskeligt hjem, et fælles hjem, hvor generationerne bor sammen, og hvor de for længst forsvundne menneskers stemmer stadig kan høres bag deres gravstene.

Bogen udkom april, 2013.


Forside

Johannes Horstmanns:
Den kristne etik – formaningen ved Guds barmhjertighed

Pris: 200,-kr. (med forsendelse).
Udkom d. 1.12.2011 256 sider ISBN: 978-87-980509-2-6

Bogen kan bestilles hos:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Eller der kan indbetalles 200,-kr. på nedenstående konto – husk at angive navn og adresse – så vil bogen blive fremsendt direkte.

Konto i Danske Bank:
Reg. nr. = 3283
Konto nr. = 3283351955

TILBUD: Horstmanns dogmatik kan bestilles sammen med Etikken på samme konto – samlet pris: 325,-kr. (inklusiv forsendelse).

Evt. spørgsmål i forbindelse med bestilling af bogen kan sendes til: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Kristian Østergaards anmeldelse: Tidehvervsmanden og tiden.
Jesper Bachers anmeldelse: Et menneskeembede under Guds ord.
Jesper Langballes anmeldelse: En gave til dansk teologi.


Bogens kapitler:

Forord  Kristendom og moral – I: Etikken og dens opgave – II: Skabelsesfordringen og det lydige menneske – III: Skabelsesfordringen og det faldne menneske – IV: Forholdet mellem den filosofiske og den kristne etik – V: Forholdet mellem den jødiske og den kristne etik – VI: Enhver god gerning er synd – VII: Det kristeligt gode liv som Kristi efterfølgelse – VIII: Mennesket i verden, men ikke af verden – IX: Nådens formaning – X: Befaling og samvittighed – Appendiks I: Kirken og det politiske – Appendiks II: Sandhed, ret og moral – Appendiks III: Den sociale idealismes selvafsløring – Appendiks IV: Det sandt menneskelige samfund og det umenneskelige.


Fra bogen:
»Omvendelsesfordringen er ikke en betingelse, som kræver at blive opfyldt af mennesket, for at det skal kunne indgå i Guds rige. Men selve det, at den uafbrudt møder mennesket i dets liv, er, at Guds rige er kommet nær til det. Der, hvor Gud forlader mennesker deres synd, vil Han, at deres hele liv skal være en omvendelse. Således hører gaven og fordringen, indikativet og imperativet, uløseligt sammen i en enhed. Ud af indikativet: »Guds rige er kommet nær«, springer imperativet: »Omvend jer og tro på Evangeliet«, og imperativet kan ikke lyde, uden at det peger hen på den forudsætning, som motiverer, indikativet: »Guds barmhjertighed og nåde««. 

»Alt teologisk arbejde er overvejelser før prædikenen. Dogmatikken er det arbejde, der med gudsordet som sit kriterium prøver den prædiken, som har lydt og nu lyder i kirken, med henblik på, at en ret prædiken fremdeles må lyde der i overensstemmelse med Den hellige Skrift, som vidner om Jesus som Kristus, hvad Han sagde og gjorde. Dogmatikkens opgave er at holde kirkens forkyndelse fast ved budskabet om den frelsende gerning, som Gud har gjort for mennesker een gang for alle med gyldighed for alle i sendelsen af sin søn til verden og i Hans død for verdens synders skyld.
På ganske tilsvarende måde er etikken det teologiske arbejde, der i nøje forbindelse med dogmatikken har til opgave kritisk at sørge for – for så vidt mennesker overhovedet kan sørge for dette – at det må være den befaling til mennesker om lydighed mod Guds vilje, der indgår i Guds frelse og er uadskillelig fra troen, der kommer til at lyde i kirkens prædiken i uløselig sammenhæng med Guds frelsende nådes tilsagn. Evangeliets prædiken om Jesus består af en fortælling om Guds søns levnedsløb som menneske, og hvad Han under dette levnedsløb befalede sine disciple at tale til alverden, for at den må omvende sig og komme til frelsen.
Og Paulus' breve består af en kristologisk førstedel, der taler om den forsoningsgerning, som Gud har gjort i Kristus, og en parænetisk andendel, der – indeholdende en formaning ved Guds barmhjertighed – hører nødvendigt med i al forkyndelse af nåden, altså en kristologisk førstedel og en parænetisk andendel, som er eet i den samme nåde«.


  

ForsideEt grundrids af den kirkelige dogmatik
af Johannes Horstmann .
343 s., Tidehvervs Forlag, 2009
ISBN: 978-87-980509-5-7
*

TILBUD (25 % rabat):
190,-kr. ( + porto)
Bestil bogen: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Normalpris: 250,-kr.

I efteråret 1988 holdt Johannes Horstmann på Københavns Universitet en forelæsningsrække under overskriften: »Et grundrids af den kirkelige dogmatik«. Det blev til i alt 29 forelæsninger i løbet af dette efterårssemester, og det er manuskriptet fra disse forelæsninger, som hermed udgives.

Om titlen skrev Horstmann: »Ordet kirkelig betyder ikke, at jeg agter at tale en traditionalistisk dogmatiks sag, og at jeg ser alle ulykker som stammende fra en kritisk holdning over for skrift og trosbekendelse ... Men ordet kirkelig skal holde dogmatikken fast ved det, som er dens og den øvrige teologis anliggende, nemlig at arbejde på, at dét Evangelium på ny kan forkyndes rent og purt, som alene er i stand til at skabe og opholde kirken, og det af mennesker, der uden ophør må sige til dette Evangelium: »Doce me, undervis mig!««

Der er udfærdiget et Emne- og NavneRegister til Horstmanns Dogmatik, som kan hentes her: Register.
Jesper Bachers anmeldelse af dogmatikken kan læses her: Anmeldesle.
Johs. H. Christensens anmeldelse af dogmatikken kan læses her: Anmeldelse.
Peter Østerby-Jørgensens anmeldelse kan læses her: Anmeldelse.


Billede af Krarups bogOm Indfødsret
af Søren Krarup.
udgivet 2011
Pris: 30,-kr. incl. forsendelse.
Er udgivet som pjece og kan købes hos Tidehverv: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

 

 


Billede af Krarups bogKristendom og Politik og Danmark
af Søren Krarup.
udgivet 2011
Pris: 30,-kr. incl. forsendelse.
Er udgivet som pjece og kan købes hos Tidehverv: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

 

 


 

Billede af Krarups bogHistorien om Tidehverv
af Søren Krarup.
udgivet 2007
Pris: 30,-kr. incl. forsendelse.
Er udgivet som pjece og kan købes hos Tidehverv: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.