Eversharp ved N. O. Jensen,Tidehverv, 1947, September, s.79-80.

Medarbejdere søges
Efter Tage Schacks Død blev jeg opfordret til at overtage Redaktionen af nærværende Rubrik. Jeg stillede mig dengang noget tøvende overfor Betimeligheden af at fortsætte en Rubrik, der i den Grad var præget af Tage Schacks specielle Vid og Skarpsyn, at den efter min Mening ikke kunde eller burde videreføres uden ham. Udgivelsen af Tage Schack's Eversharp har overbevist mig om, at den af ham skabte Rubrik er et saa væsentligt Led i hele Tidehvervs Arbejde og Udtryksform, at Forsøget paa at videreføre den maa gøres, uanset at den ikke i Fremtiden kan blive, hvad den var i Schacks Tid.

Dette som en Undskyldning og Forklaring een Gang for alle. De Forhold inden- og udenfor Kirken, som nødvendiggjorde denne specielle Form for Afklapsning, er jo heller ikke ophørt dermed, at Tage Schack maatte nedlægge sin Pen. Jeg haaber derfor paa et godt og fornøjeligt Samarbejde dels ufrivilligt fra deres Side, som skal have Lussingerne, og som saa virkelig ogsaa maa have gjort sig fortjent til dem først, dels frivilligt fra de forhaabentlig manges Side, som kan se, hvor Lussingerne er tiltrængt, og forstaar at lange dem ud.

Bidrag til Eversharp, Udklip eller Henvisninger til Artikler eller Forhold, som bør behandles under denne Rubrik, bedes sendt undertegnede under Adressen: Faarup Præstegaard pr. Mundelstrup.

N. Otto Jensen.

Et Bidrag til et godt og broderligt Samarbejde
Præsteforeningens Blad meddeler, at Sognepræst Paul Nedergaard i Anledning af Møde i Foreningens Hovedbestyrelse den 26. August har tilsendt Formanden flg. Brev:

”Kære Biskop, Dr. Scharling! Jeg vil gerne bede Dem om paa Dagsordenen for Bestyrelsesmødet 26. August d. A. at sætte: Valg af ny Formand for Præsteforeningens Forretningsudvalg.

Da Arbejdet med Præstelønningslovene nu er afsluttet, efter at der er fastsat Kørsels- og Konfirmandstuegodtgørelse, maa jeg bede om at blive fritaget for Hvervet som Forretningsudvalgets Formand, idet Arbejdet i mit Sogn stiller saa store Krav, at jeg ikke mener samtidigt at kunne passe begge Dele forsvarligt. Hensynet til Arbejdet i Sct. Matthæus Sogn er mit eneste Motiv til at fralægge mig Arbejdet som F. U.'s Formand — et Arbejde, der har interesseret mig meget. Med hjertelig Tak for godt og broderligt Samarbejde.

Venligst Paul Nedergaard.”

I en Efterskrift oplyser P. N., at han allerede i Fjor, da Præstelønningslovene var vedtaget, fremsatte Ønske om at blive fri for det meget krævende Hverv som F. U.'s Formand, men da det var hensigtsmæssigt, at han fortsatte, indtil Normering, Godtgørelser m. m. var fastsat, har han ventet til nu med definitivt at nedlægge Hvervet, ”ikke mindst fordi Arbejdet i mit Sogn stiller stadigt stigende Krav”.

Vi forstaar, at det har været en tung og vanskelig Beslutning for Pastor Nedergaard at træffe, ikke mindst af Hensyn til Foreningens Fremtid.

Vi haaber, at det i nogen Grad har lettet ham Afgørelsen, at et Flertal indenfor Bestyrelsen utvetydigt har tilkendegivet ham, at de ansaa hans Forbliven som Forretningsudvalgets Formand for en saa væsentlig Hindring for Foreningens Forhandlingsvilkaar, at de saa sig nødsaget til at hjælpe ham, hvis det kneb for ham selv at træffe den afgørende Beslutning.

Da Pastor Nedergaard udtrykkeligt betoner, at Hensynet til Arbejdet i Sct. Matthæus Sogn er hans eneste Motiv, kan man ikke noksom beundre hans Evne til at se stort paa den Slags smaa Divergenser, som i mere sarte Kredse let kan faa Folk til at skilles, som ellers ”gerne vil sammen være”. Hvis det er det, P. N. paa sin Side forstaar ved ”et godt og broderligt Samarbejde”, maa vi beklage, at vor Opfattelse af det broderlige Samarbejde lægger mere Vægt paa en redelig Motivering og en klar Vedgaaelse af Divergenserne end paa et broderligt Skin.

Vil det være meget ubroderligt og ukollegialt, om de, der har følt det Paul Nedergaard'ske Præg paa Foreningens Medlemsblad som en Fornedrelse, nu haaber paa, at Arbejdet i Sct. Matthæus Sogn maa stille stadigt stigende Krav? —

N. O. J.

P. S.: Det maa ikke glemmes, at samme Bestyrelse, som i denne Sag har været saa beredvillig til at hjælpe Pastor P. N. med den afgørende Beslutning, allerede i Fjor udnævnte ham til Æresmedlem af Præsteforeningen.

Et Par Oplysninger
Biskop, Dr. theol. Skat Hoffmeyer har som Medlem af Præsteforeningen efter Ønske faaet optaget følgende Oplysning i Præsteforeningens Blad (Nr. 27): Terroristen Aksel Jørgensen har for Særdomstolen i Aarhus oplyst, at Biskop H. stod som Nr. 1 paa den Likvidationsliste, som Terrorbanderne havde faaet over særlig tyskfjendtlige Aarhusborgere. Aksel Jørgensen hørte til den saakaldte Abteilung III (og var en meget betroet Mand der), som stod i direkte Forbindelse med Berlin, uden om Best, Pancke, Bovensiepen og Meisner.

Som Medlem af Præsteforeningen ønsker undertegnede oplyst følgende: Under Retssagen mod Pastor Meinhardt-Jensen har Terroristen Söhnlein forklaret, at Meinhardt-Jensen blandt andre Oplysninger om de kirkelige Forhold i Aarhus Stift har meddelt ham, at Stiftsprovst Kai Jensen var den mest antityske i Stiftet, medens Biskoppen ikke var udpræget antitysk. Oplysningen var dog ikke til Brug for nogen politimæssig Aktion, men kun til Orientering for Dr. Kannstein og Gesandtskabet. Schönlein er bekendt fra Mordet paa Kaj Munk og tør altsaa betragtes som en meget betroet Mand hos Tyskerne.

Chr. Truelsen.

Kan Menighedsbladet være Birkedal Nielsens Skriveri bekendt?
Under denne Overskrift findes i Menighedsbladet Nr. 37 for 14. September et Indlæg af Rektor Christian Nielsen, Slagelse, som vi tillader os at aftrykke i sin Helhed:

””Den korte Bemærkning” i Nr. 33 genkalder i Erindringen ”Tidehverv”s værste Flabetheder. Hvis nogen vil bruge Tillægsordet gadedrengeagtig for den Form for kirkelig Journalistik, føler man ikke Trang til positiv Indsigelse. Hvad i al Verden vedkommer den Skjoldepræsts ganske private Mening om Hee-Andersens Udnævnelse ”Menigheds-bladet”s Læsere? Men det faar endda være. Naar han imidlertid tillader sig at betegne f. Eks. Kaj Jensens Forkyndelse som intetsigende og udflydende, maa han bremses. Ofret kan jo ifølge Sagens Natur ikke forsvare sig mod en saadan Nedrakning af hans Gerning. Nu er der i umindelige Tider gabet op om Indre Missions Dømmesyge, og saa tillader en løbsk grundtvigiansk Tunge sig den Slags om en præstelig Kollega! Vær forvisset om, Hr. Sognepræst, at der er Vitaminer i den Kaj Jensenske Forkyndelse. Hans sidste Bog var et tonende Evangelium. Læs den og skam Dem. Der er mere i hans Bærme end i mangen Kollegas Førstegrøde. Men fy for Tone kristne Præster imellem.”

Ja, uha da! Vi skynder os at sætte den i Eversharp, skønt vor ellers pæne Tone egentlig burde forbyde os det.

N. O. J.