Af Søren Krarup, Tidehverv, 1988, s.39.

I et redaktionelt svar til nogle læsere, der spørger om årsagen til mit fravær i bladets spalter, skriver Jyllands-Posten 7. februar, at "Søren Krarup holder en skrivepause i Jyllands-Posten", og at denne "skrivepause" skyldes min utilfredshed med bladets afvisning af min replik til Dan Tschernia, hvilken afvisning er en følge af debat-redaktionens ret til at redigere ud fra "en væsentlighedsvurdering og for at give plads for flest mulige meninger". Redaktionen tilføjer, at "Søren Krarup er bekendt med, at han fortsat har adgang til spalterne på lige vilkår med alle andre meningsskribenter".

Således foranlediget skal jeg først oplyse, at jeg ikke er "sur" på Jyllands-Posten, sådan som andre blade har skrevet om sagen. Jeg konstaterer på baggrund af denne redaktionelle kommentar, at Jyllands-Posten ikke er værre end andre danske dagblade. Det beklagelige er imidlertid, at Jyllands-Posten heller ikke er bedre. En sådan erklæret interesse i "at give plads for flest mulige meninger", hvor en mening eller holdning dermed bliver et underholdningsbidrag, er ensbetydende med holdningsløshed, og på disse vilkår vil jeg og andre, der er ugleset i medieverdenen eller hos den herskende kulturradikalisme, altid være udsat for illoyalitet og chikane. Det var heller ikke på sådanne betingelser, jeg skrev i Jyllands-Posten under Otto Lipperts og Laust Jensens redaktion. Her var forudsætningen for min skribentvirksomhed en saglig loyalitet - at bladet fandt mit arbejde væsentligt, fordi det i vid udstrækning bakkede min holdning op.

Jeg er ikke sur over, at redaktionen nu har et andet forhold til mig og min virksomhed. Det er spillets regler. Jeg ejer ikke Jyllands-Posten og Jyllands-Posten ejer ikke mig, hvorfor vi kan skilles uden bitterhed, når en ny redaktion anlægger nye målestokke. Det er også muligt, at jeg i ny og næ vil skrive i Jyllands-Posten for fremtiden på samme måde som jeg kan skrive i andre blade.

Men sagens udvikling har belært mig om nødvendigheden af at kunne skrive på egne betingelser, og derfor koncentrerer min opmærksomhed og mit arbejde sig om Tidehverv. Dette blad vil vi samle os om i fremtiden og gøre det større, mere alment og mere slagkraftigt. Foreløbig udvider vi fra marts-nummeret Tidehverv til 16 sider. Fra september vil bladet fremtræde i ny opsætning, med endnu flere sider og med større aktualitet, bredde og bid. Sandhedens sted i vort offentlige liv. Men da sandheden er ilde hørt - ikke mindst i en periode med en borgerlig regering i opløsning og deraf følgende fejhed og opportunisme i det borgerlige Danmark - må sandheden siges under egen redaktion og på egne betingelser.

Vel mødt!