Af sk., Tidehverv, 1991, s.122.

Noget af det mest tankevækkende i ovenstående store og bevægende essay ("Den lærdes ansvar for verden i H. C. Andersens eventyr") er Monica Papazus påpegning af, at den totalitære løgn "gror ud af den lærdes søvn". Ved at tie til løgnens monstrøse verden har den lærde selv skabt og opelsket den. Han syslede med sine bøger og sine ideer, skarpsindigt og harmløst. Men han tav til sin skygges løgne. Således legitimerede han dem.

Den monstrøse løgn avles af den lærdes tavshed.

Dansk Sprognævn har fornylig vedtaget, at ordet "racisme" skal kunne betyde også en "blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som én selv". Dermed overtager løgnen det danske sprog. At kunne sondre i åndelige forhold og at være engageret i dem gøres "racistisk". Redelighed bliver "racisme".

Løgnens monstrøse verden.
Imens sysler de danske lærde med deres bøger og deres ideer.