Af mf, Tidehverv, 2003, s.186.

Konfirmandlejre er blevet sagen. If. Kgl. Anordning af 1990 kan afholdelse af konfirmandlejr delvist erstatte de traditionelle undervisningstimer, og præster landet over har med kyshånd grebet det herlige alternativ.

I "Østbirk Avis" d. 2. oktober beretter en glad konfirmand om sit lejrophold. Man så en film om en gammel skotsk helt og snakkede om den. Dagen efter fortalte "helteinstruktøren" om sig selv og om helte - at alle kan blive hverdagshelte, hvis man hjælper andre. Kirken er en helteinstitution, som spytter helte ud, fordi biblen fortæller, hvordan man kan blive en helt. "Han var supersej. I starten, da Morten spurgte, hvem der var helte, var der ikke særlig mange, der rakte hånden op. Men i kirken, da han spurgte igen, tog alle konfirmanderne hånden op".

Siden var der forhindringsløb og sjove opgaver, som med en ske at hælde vand fra en spand til en anden, på række at rulle et hjul ad en bane, kravle igennem et "spindelvæv" uden at røre, smide med grisehjerter og kaste æg og gribe dem i et tæppe. Sportskonkurrencer og tallerkenløb - og lørdag aften danseshow ved konfirmanderne, Jeopardy, Det svageste led og en delikat leg, der hed "Gæt en legemsdel". Dagen sluttede med natløb. Søndag: en sjov og anderledes gudstjeneste, hvor helteinstruktøren prædikede.

En sød konfirmands fortælling om et skægt lejrophold, der skal være hende vel undt - men hvad der skulle berettige opholdet til at træde i stedet for de ikke ganske få undervisningstimer, som det faktisk gør, - det må man spørge de biskopper om, som if. Anordningen skal godkende programmet for lejrene.

Eller er det rent hykleri, når både præster og biskopper jamrer over børns elendige kristendomskundskaber i dag? Forholder det sig langt snarere sådan, at det slet ikke er kristendommen og den opvoksende generations kendskab til dens skrifter og kirke, der optager, men det at bekendtgøre, at kirken er frisk og sjov og supersej?

Vi spørger bare.