| Teologi og bommerter |
|
Eversharp, Tidehverv, 1969, s.24. Teologi og bommerter. Men til slut falder der en lille klat, som uangribelige historikere normalt ikke lader falde. Grane skriver om Münzers og bøndernes krav i bondekrigen: "Tænker man teologisk, kan man naturligvis sige: nuvel, det er jo alt sammen jordiske ting. Men det spørgsmål bliver stående, om uretten skal have lov til at råde, for at vi kan værge os mod den formentlige teologiske bommert: at ville gøre noget bedre, end det hidtil blev gjort". Men det er dog en ejendommelig foragt for teologien, teologen Grane her udviser. For er teologi ikke andet end tankemæssige spidsfindigheder, som praktiske samfundsomvæltere naturligvis ikke kan tage alvorligt? Og var Luthers protest mod Thomas Münzers fremfærd bare en uvedkommende trang til at værge sig mod teologiske bommerter? Det ser ud, som om den uangribelige Grane med disse efterklattende bemærkninger har placeret sig selv i Thomas Münzers teologi, ifølge hvilken evangeliet skal bruges til at indføre retten på jorden. Hans utvetydige tale om uretten er jo nemlig ensbetydende med en ophævelse af Martin Luthers modstand mod at tale om utvetydig retfærdighed i det jordiske. Og hans ønske om at ville gøre samfundet bedre trods den lutherske teologis "formentlige" protest forekommer tillige at indebære en uluthersk påstand om, at en bestemt samfundsform i sig selv er bedre end en anden. Men at denne påstand er uluthersk, gør den naturligvis ikke mindre teologisk. For den omstændighed, at Leif Grane vil sætte sig ud over teologiske bommerter, hæver ham jo ikke over teologien. Det røber kun, at han ved teologi har forstået den mere end ligegyldige idræt: at fremkomme med rigtige udsagn. sk. |