Eversharp, Tidehverv, 1969, s.24.

Teologi og bommerter.
I Studenterkredsens decembernummer har Leif Grane offentliggjort et foredrag, han holdt på Studenterkredsens sommermøde. Det handler om Thomas Münzer, og som ventelig er det dygtigt og uangribeligt. Leif Grane konstaterer, at Münzer i tidens løb har vakt modstand og begejstring, men bemærker for sit eget vedkommende, at "man kan have andre hensigter med at beskæftige sig med Münzer end at ville skænde ved hans grav eller bygge ham et mausoleum". Det er således den upartiske historiker, Leif Grane ønsker at være, og om han end synes påfaldende positiv over for den münzerske kristendoms- og samfundsforståelse, er han artiklen igennem den tilskuende uangribelighed.

Men til slut falder der en lille klat, som uangribelige historikere normalt ikke lader falde. Grane skriver om Münzers og bøndernes krav i bondekrigen: "Tænker man teologisk, kan man naturligvis sige: nuvel, det er jo alt sammen jordiske ting. Men det spørgsmål bliver stående, om uretten skal have lov til at råde, for at vi kan værge os mod den formentlige teologiske bommert: at ville gøre noget bedre, end det hidtil blev gjort".

Men det er dog en ejendommelig foragt for teologien, teologen Grane her udviser. For er teologi ikke andet end tankemæssige spidsfindigheder, som praktiske samfundsomvæltere naturligvis ikke kan tage alvorligt? Og var Luthers protest mod Thomas Münzers fremfærd bare en uvedkommende trang til at værge sig mod teologiske bommerter? Det ser ud, som om den uangribelige Grane med disse efterklattende bemærkninger har placeret sig selv i Thomas Münzers teologi, ifølge hvilken evangeliet skal bruges til at indføre retten på jorden. Hans utvetydige tale om uretten er jo nemlig ensbetydende med en ophævelse af Martin Luthers modstand mod at tale om utvetydig retfærdighed i det jordiske. Og hans ønske om at ville gøre samfundet bedre trods den lutherske teologis "formentlige" protest forekommer tillige at indebære en uluthersk påstand om, at en bestemt samfundsform i sig selv er bedre end en anden.

Men at denne påstand er uluthersk, gør den naturligvis ikke mindre teologisk. For den omstændighed, at Leif Grane vil sætte sig ud over teologiske bommerter, hæver ham jo ikke over teologien. Det røber kun, at han ved teologi har forstået den mere end ligegyldige idræt: at fremkomme med rigtige udsagn.

sk.