Eversharp. Tidehverv, 1952, s.24.

Professoral tolkning af Jakob Knudsen.
"Med Udtryk hentede fra Jakob Knudsens Luther-Roman vil Professor Billeskov Jansen give en Karakteristik af den Generation, han selv ti1hører." Efter denne forjættende indledning får man under titlen "Angst og Mod" (Berlingske Aften, 30. nov. 1951) det ba-nalest tænkelige selvportræt af det slægtled, der er født mellem 1905 og 1910. Denne generation ejer både angst og mod, hedder det. Den har livsmod - "Mod til at arbejde og Mod til at feste", mod på at tjene penge og mod på at aflevere op mod halvdelen af arbejds-fortjenesten i skat, mod til at sætte børn i verden, mod til at fejre sig selv! Men bag modet lever angsten. Angsten for hvad? Jo, ang-sten for fremtiden, for chok nr. 3, for en ny verdenskrig.

Vi har aldrig vidst, at det var den slags mod og angst, Jakob Knudsen talte om. Trods ivrig granskning er det ikke lykkedes os i he-le professorens kronik at finde noget andet, der har forbindelse med Jakob Knudsens bog, end de to gloser Angst og Mod. Det er na-turligvis kun en kronik, men den dukker vel op igen som indgangsportal til den næste essay-samling. Vi advarer derfor i tide mod denne form for litterær maskering som pynt på en samling almindeligheder, der passer lige så godt på ethvert andet slægtled som på det, professor Billeskov Jansen tilfældig tilhører.

Vi ved, at professoren er en skarpsindig tolker af Holberg og Kierkegaard, og at det er ham en smal sag at efterspore og påvise lit-terære påvirkninger og lån. Det ville være morsomt, om han også røbede forståelse af nogle af tankerne i de litterære mindesmærker, han kommenterer. Men når vi ser, at han i et andet essay har udnævnt Kaj Munk til Kierkegaards, Grønbech til Grundtvigs og Kjeld Abell til H. C. Andersens arvtager i vort århundrede, begynder vi at tvivle på denne forståelse og ane, at han hører til de docenter, Ki-erkegaard frygtede at falde i hænderne på.

Per Krarup.